Om konkurrencen
Temaet for konkurrencen i 2010 var fattigdom i Danmark. Elever kunne bidrage til at gøre debatten om fattigdom og ulighed i Danmark levende og endnu mere aktuel.
Konkurrencen er nu afsluttet. Alle indsendte opgaver blev naturligvis læst, og indeholder de gode forslag til forebyggelse og/eller bekæmpelse af fattigdom, kan det jo være, at de politiske partier tager dem op.
Konkurrencen er en del af Danske Skoleelevers arbejde for at sikre elever medindflydelse og en stemme i den offentlige debat. Samtidig ønsker Danske Skoleelever at engagere unge i demokratiet, som alt for mange tager for givet. Demokrati og medindflydelse er noget, der skal kæmpes for hver dag. I skoler og på arbejdspladser.
Sidste år blev der gennemført en lignende konkurrence. Det skete i samarbejde med partiet Venstre. Dengang var temaet ungdomskriminalitet.
|